Fra sit professorkontor på H.C. Andersen-Centret i Det Adelige Jomfrukloster midt i Odense er Anne-Marie Mai klar med anden afdeling af forårets udvalgte bøger 2023, og der er som sædvanligt masser af omtaler, anbefalinger og inspiration, som fx udgivelserne fra to kvinder, der almindeligvis er kendt som musikere og sangskrivere.
Både Alberte Winding og Katinka Bjerregaard er klar med nye bøger. Det er Katrine Marie Guldager også med ”Birgithe med th”, der har en central placering i programmet. Jesper Wung Sung har udgivet en diger novellesamling, som Mai også giver smagsprøver på.
I resten af programmet indgår blandt andet nye digte fra Nanna Storr-Hansen og den forunderlige ”Døtreskole” af Benedicte Huang og en række andre spændende udgivelser – og selvfølgelig også programmets klassiker samt en børnebog. Til sidst når Anne-Marie frem til sin egen personlige ”Top-3” blandt de omtalte bøger.
Se et spot for programmet her: