I denne omgang af What2Watch skal det handle om en dansk film, en norsk serie og en amerikansk film:
"Toves Værelse" er en dansk spillefilm fra 2023 instrueret af Martin Zandvliet. Filmen er baseret på Tove Ditlevsens selvbiografiske roman af samme navn. Handlingen foregår i 1960'erne og følger Tove Ditlevsen og Ekstra Bladets chefredaktør Victor Andreasen i deres stormombruste ægteskab. Paprika Steen og Lars Brygmann spiller hovedrollerne i filmen.
"No hard feelings" er en amerikansk komedie fra 2023. Filmen handler om Maddie, der er på randen af at miste sit hjem. Hun finder en interessant jobannonce: Helikopterforældre søger nogen til at få deres indadvendte 19-årige søn ud af sin skal, inden han starter på college. Filmen er instrueret af Gene Stupnitsky og har Jennifer Lawrence i hovedrollen.
"Exit - Sæson 3" er en norsk dramaserie fra 2023. Serien følger fire norske forretningsmænd i den absolutte top af Oslos finanselite, der mildest talt svømmer i penge. De har karriere, familie og en umættelig appetit på grænseoverskridende opførsel og grov insiderhandel.
De fire hovedroller bliver spillet af Tobias Santelmann (Henrik), Jon Øigarden (Jeppe), Simon J. Berger (Adam) og Pål Sverre Hagen (William).