I Ukraine fortsætter krigen mod Rusland, og der er hårde kampe langs frontlinjen både til lands og til vands, og i NATO er der fortsat massiv støtte til Ukraine. Rundt om i de forskellige NATO-lande er træning og uddannelse intensiveret – det handler om at træne personel til at arbejde sammen på tværs af nationaliteter.
I det her program skal vi til Polen, tæt på byen Krakow, hvor specialsoldater fra NATO træner indsættelse med faldskærm. Vi skal ombord på Esbern Snare – en af Søværnets fregatter, og vi skal høre mere om, hvorfor der afholdes national flagdag den 5. september.
I slutningen af programmet skal vi med på Store Flyvedag på den nedlagte Flyvestation Værløse.
”Forsvarshistorier - af historien formes fremtiden” er et privat initiativ og uafhængig af politiske interesser. Projektet kører i dag i et tæt samarbejde med “Udsendt af Danmark” ved Ann-Christina Salquist.
Studievært er Teddy Gerberg, med 30 års erfaring fra den militære medieverden i ind og udland.
Se et spot for programmet her: