Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Programomtaler

”Jeg var rødhåret og elendig til fodbold, men god til matematik og fysik. Det var ikke særligt populært – slet ikke blandt pigerne”, konstaterer Thorkild Simonsen tørt, da Kaare R. Skou som det første spørger ham, om det var meningen, at han skulle gå i faderens fodspor som maler.
Glæd dig til det helt store juleshow hvor Mathias får besøg af radioværterne Rasmus Bruun og Frederik Cilius samt komponist Allan Gravgaard Madsen.
Vi møder kunstneren Ingvar Cronhammar - han er manden bag det markante værk “Elia”, et værk til over 20 mio. kr. - det ses fra østsiden af Herning.
Hvilke forestillinger og tanker ligger bag tidens fremtrædende strømninger og temaer som fx populisme, identitetspolitik, nutidens socialisme, men også moderne ledelse, forsvarsvilje eller mangel på samme, kunstens og kulturens betydning samt Trump og det nye højre? Hvorfor fylder netop disse temaer så meget i samfundsdebatten? Hvad er baggrunden for dem, og hvilket indhold er der tale om?
I denne udgave af ”Uffe og Mogens om verden” ser Charlotte Flindt Pedersen, Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft tilbage på året, der gik. For den udenrigspolitiske interesserede har året – på godt og ondt været nærmest svimlende begivenhedsrigt.
I EU- og Europa-debatten er det ofte de samme eksperter, politikere, forskere, erhvervs- og organisationsfolk, journalister og lobbyister, der udtaler sig. Men det gør dk4 nu noget ved med programrækken ”Forfatterne og Europa”, hvor alle deltagere er forfattere, men også borgere i Danmark og Europa.
I en række særudgaver af programrækken ”Spørg direkte” får seerne mulighed for i et direkte program at stille alle mulige slags spørgsmål via sms, Twitter og Facebook til en repræsentant fra et af oppositionspartierne. Spørg direkte og få svar – hvis dit spørgsmål bliver udvalgt, for selvom programmet varer 45 minutter, kan ikke alle spørgsmål nås.
I denne udgave kan du stille spørgsmål til Lars Aslan Rasmussen, der er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne.
25-årige Amalie Thørholm er et friskt pust på den danske musikscene. Hun blev uddannet fra det jyske musikkonservatorium som sanger og korledere, hvilket hendes stærke arrangementer bærer præg af. I Maj 2018 fik hun sin debut på den danske popscene.
Gæsterne i denne udgave af ”Mathias” er forfatter og skuespiller Lisbet Lundquist, fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og psykolog og klinikchef hos Cektos Pia Callesen.
MotorTV byder denne gang på stor forskel på prissedlerne på de biler, der præsenteres, da de svinger fra godt 100.000,- kroner til omkring 6 millioner kroner, der er prisen for den første SUV fra Rolls-Royce.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.