Bakken Bears spiller tirsdag deres sidste hjemmekamp i det indledende gruppespil. Modstanderen er hollandske ZZ Leiden og kampen spilles i Aarhus. Leiden blev besejret med 1p i de to holds første møde og Bears skal bruge en sejr hvis de skal gøre sig forhåbninger om at avancere til næste face af turneringen.
Indtil videre har Bakken Bears leveret basketball på et højt niveau og samtidig underholdt såvel publikum i hallen som tv-seerne bag skærmene. Der burde derfor ikke være noget der holder basketball folket tilbage fra tirsdagens kamp. Hvad end det bliver som fan i hallen eller foran skærmen hvor dk4 sender direkte.
Bakken Bears har vundet to kampe og tabt én enkelt i deres første tre og tager nu hul på returkampene. Det betyder at Leiden skal på besøg i Aarhus mens Bakken Bears skal en tur til Frankrig og Finland. Hvis Bakken Bears skal ende i top 2 og dermed kvalificere sig videre til næste runde skal der nok to sejre til i de sidste tre kampe. Og kampen mod ZZ Leiden er en af de kampe som de danske mestre skal vinde!
Se hvordan det kommer til at gå og om de kan bibeholde det høje niveau fra sæsonen indtil nu.
Kommentatorer i kampen bliver Jesper Hauge, Jens Laulund og Thomas Bilde.
Reporter på sidelinjen er Simon Johansen.