Guld og andre ædelmetaller er ikke det, dk4´s Frantz Howitz går efter, når han producerer ”Arkæologien Rundt”. Er der et spændende guldfund, er det en sidegevinst, der kan sætte ekstra lys på den større historie. Sådan er det også, når han præsenterer nogle af de nyeste forskningsresultater fra det ét år lange udgravningsprojekt i Ribe, der har fået betegnelsen ”Northern Emporium”. Et emporium er den latinske betegnelse for en handelsplads, der som regel er forbundet med søfart, og det er netop det, der var tilfældet med det ældste Ribe. Hvad arkæologerne ikke ved med sikkerhed er, hvordan og hvornår handelspladsen udviklede sig fra at være en sæsonplads til at blive mere stationær med helårsbebyggelser. Hvad der også er til diskussion er, om handelspladsen blev opgivet for straks efter at blive erstattet af en ny by omkring Ansgars domkirke.

Hele vores viden om Ribes grundlæggelse begynder i 1972, hvor arkæologerne fandt spor efter en handelsplads under Ribe Kunstmuseum, der ligger på den anden side af Ribe Å end der, hvor Domkirken ligger. Bevaret træ fra en brønd blev dateret til ca. år 710, og de mange fund, der væltede frem, bekræftede, at handels- og produktionspladsen var på sit højeste i 7- og 800-årene. Længe har det været teorien, at handelspladsen lukkede ned, hvorefter byen Ribe opstod efter et slip på små 100 år. Fundet af tidlige kristne begravelser ved siden af domkirken dementerer dog den teori, men hvad skete der mere præcist? Det er det, man graver for at finde ud af. At der så bliver fundet perler, rester efter smykkeforme og smeltedigler og sågar guld, må man tage med.

Det er professor Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet og museumsinspektør Claus Feveile fra Sydvestjyske Museer, der viser Frantz Howitz rundt i udgravningen, viser typiske tingfund og ikke mindst fortæller om en helt ny registreringsmetode inden for arkæologien. Endnu er arkæologerne kun i den første fase af udgravningsprocessen, så det er især den yngste del af historien, man kan fortælle på nuværende tidspunkt. 

Selvfølgelig kræver det fantasi at forestille sig, at man er på et handelsstrøg for ca. 1.200 år siden, men ikke desto mindre er det resterne efter en træbelagt hovedgade, arkæologerne bl.a. har gravet frem fra de lag, der hører slutningen af 800-årene til. Man ser ”gaden” som en sort aftegning omgivet af resterne efter lerstampede gulve på begge sider. Gaden er meget smal, og det er Søren Sindbæks bud, at den har været overdækket, sådan som man oplever det i en arabisk souq. Udgravningen fortæller selvfølgelig noget om dagliglivet og om, hvad der blev produceret og handlet med i Ribe, men først og fremmest beviser den, at der eksisterede huse i den senere fase af handelspladsens historie. Den opdagelse er ikke spor overraskende. Det er derimod er en ny opdagelse, at der er et tykt muldlag ovenpå det yngste husgulv fra vikingetiden. Handelspladsen ser med andre ord ud til at være forladt engang i slutningen af 800- eller begyndelsen af 900-årene. Byggegrunden har derefter først været i brug i den tidligste middelalder, som man selvfølgelig også har fundet rester efter, men gravet væk for at komme ned til vikingetiden.

Kun et enkelt sted på udgravningen har man gravet et ”kighul” ned til begyndelsen af handelspladsens historie. Her viser jordprofilen, at det første hus blev opført i slutningen af 700årene. Herover er der i hvert tilfælde 5 bygningsfaser, hvor den yngste ligger oppe i slutningen af 800-årene. Jordlaget under den ældste fase er helt sort og vidner om stor menneskelig aktivitet, men de manglende spor efter bebyggelser bekræfter den tidligere antagelse om, at Ribe begyndte som en sæsonplads.

For at hjælpe seernes fantasi lidt på vej, har Frantz Howitz besøgt Ribe VikingeCenter, hvor besøgende kan opleve vikingetidens Ribe lige fra den første handelsplads opstod og frem til 1000-årenes store haller. Her har rekonstruktionen af handelspladsen fået tilføjet huse af Birka- og Hedebytyperne. Også en brygge og en havn er de seneste år tilføjet det spændende oplevelsescenter, selvom ingen i dag ved, hvor Ribes havn befandt sig. Det sidste nye er, at der netop nu arbejdes på at færdigbygge en stavkirke efter en tysk model med mange flotte udskæringer og en kirkeklokke, der er en kopi af den berømte Hedebyklokke. ”Der skulle noget til for at få overbevist hele Ribes befolkning om kristendommen”, fortæller lederen af Ribe VikingeCenter, Bjarne Clement, til dk4.

Endelig er der historien om guldet, der netop er fundet under udgravningen inde i byen. Det vejer i alt lidt over 17 g. Det er fundet i de øverste, yngste lag og har ganske givet tilhørt en guldsmed. Som før nævnt er guldet ikke hovedhistorien. Det er nemlig ikke formålet med ”Arkæologien Rundt” at agere ”skattejagt”. 

Udgravningen ”Northern Emporium” fortsætter helt frem til sommeren 2018, hvor Frantz Howitz selvfølgelig har planlagt et nyt besøg.