Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Makeup-skolen: 50’er tricks

Her skal det handle om eyeliner, som bliver kæmpe stort i 2018. Eyelineren kan ligge diskret langs vippekanten, men også transformere sig til den markante 50´er markering. Få de gode tips af Kenneth Adelhardt i ”Makeup-skolen: 50’er tricks”.

Kenneth Adelhardt formår at ”se” og underbygge kvinders skønhed. Efter mere end 20 år i skønhedsbranchen kender han alle tricks og smutveje til et godt udseende. Ikke kun den slags udsende man ser i ugebladene, selvom det kan han sagtens – næ han kan underbygge den skønhed, som alle bærer, han kan understrege de fortrin, man har.

Kenneth er uddannet i Milano, Paris og Amsterdam, han blev headhuntet af Dior og styrer nemt photo shots, shows og alt det andet high fashion. Noget andet han elsker er at undervise og, hvis man er heldig, kan man møde ham rundt om i landet i butikker og ved events.
For det er via undervisningen, at man virkelig kan gøre en forskel for folk. For ham er hemmeligheden ved en god makeup teknikkerne, og heldigvis deler han gerne ud af sin viden.

I dk4´s serie Makeup-skolen viser Kenneth Adelhardt forskellige teknikker til, hvordan du kan blive den bedste udgave af dig selv. Formålet er ikke, at du skal blive ekspert i de nyeste trends, men derimod at du skal få nogle teknikker, der giver dig mulighed for at understrege og underbygge din personlighed.

Modellen hedder Andrea Smed, og nok er hun ung og smuk af natur, Kenneth Adelhardt understreger dog kraftigt, at teknikken er ligeså velegnet til en mere voksen hud, så hold jer ikke tilbage.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.