I 5. afsnit af kolonihaveliv tager vi til Roskilde og besøger Anne Larsen, der har kolonihave i haveforeningen Solvang.
Efter et langt liv i parcelhus med have flyttede Anne i lejlighed efter sin mands død. Men hun savnede haven og valgte derfor at købe en kolonihave, som kun ligger få minutter fra hendes lejlighed. Anne elsker at lave forandringer i haven og sætter stor pris på fællesskabet i haveforeningen.
Det er kun lovligt at bo i sin kolonihave i sommerhalvåret. Formand for Kolonihaveforbundet, Preben Jacobsen forklarer, hvorfor det er vigtigt at holde fast i den regel, og fortæller, hvad det koster at have kolonihave i dag.
Kolonihaver er eftertragtede som aldrig før. Antropolog Kirstine Cool giver en forklaring på, hvorfor det er blevet så populært at have kolonihave og ligefrem status at kunne begå sig i en kolonihave.