Isse Uth Jacobsen får besøg af Per Jacobsen fra Causa - Juridisk Rådgivning, som svarer på spørgsmål om familieret, arveret, strafferet m.v.
Denne gang får seerne svar på disse spørgsmål:
• Min engelske kæreste og jeg vil gerne giftes. Hvordan sikrer vi hinanden?
• Hvornår er der tale om afgiftsfrie gaver, og hvornår er der tale om dødslejegaver?
• Hvis en mand stjæler fødevarer, og konen efterfølgende indtager disse stjålne varer, skal hun så straffes?
I ”Den Juridiske Brevkasse” svares der på juridiske spørgsmål indsendt af seerne. Vært og jurist Isse Uth Jacobsen bringer forskellige juridiske eksperter med i studiet, som hjælper med at svare på spørgsmål inden for netop deres ekspertiseområde. Programmet er ikke et program af jurister til jurister - det er derimod henvendt til dem, som faktisk har brug for hjælp i deres situation. Derfor bliver der ikke slynget en masse paragraffer ud, som kun jurister forstår, men derimod brugt grafik og cases til at forklare de forskellige problemstillinger.