Da Martin Geertsen fra Venstre ved årets folketingsvalg fandt ud af, at han ikke var blevet genvalgt, tog han det måske lidt lettere end andre i samme situation. Han havde i hvert fald prøvet det før.
Det er altså en erfaren herre, som vi i denne uge har med i ”Uafhængig - af Folketinget”, programmet hvor vi spørger nogle af de ikke-genvalgte politikere, hvad de har lært af tiden på Christiansborg.
Med Martin Geertsen taler vi blandt om pandemi-håndteringen, hvor han kalder corona-loven ”en kæmpe fejl”.